Perle eller perker?

Der var før i dag lagt op til at man skulle kunne hører om der bliv sagt perker eller perle. Men dette viste sig og være en and. Politiken skiver følgen;

Kaos TVs hidtil ukendte optagelser af konfrontationen mellem en politibetjent og en demonstrant bragte intet nyt om, hvorvidt en betjent siger »perker« eller »perle«.

Den københavnske tv-station havde ellers på forhånd lovet, at nye optagelser ville mane al tvivl i jorden om, hvad betjenten sagde.

Men da Kaos TV’s fotograf, Lasse Andersen, fremlagde optagelserne ved et yderst velbesøgt pressemøde på Christiania i dag, var ingen af de fremmødte i stand til at høre, hvad den pågældende betjent sagde.

Selv om klippet blev afspillet om og om igen, var det umuligt overhovedet at høre politibetjenten.

Perker eller perle
Tv-optagelserne viser en konfrontationen mellem politi og demonstranter under en demonstration mod Israels angreb på Gaza tirsdag 13. januar.

Her råbte en betjent enten perle, perk eller perker til en demonstrant.

Fotografen selv kan ikke høre det
De nye og hidtil ukendte optagelser er ikke filmet af Lasse Andersen, men af en fotograf fra Christiania TV. Optagelserne er fra en anden vinkel og længere fra optrinnet.

Fotografen fra Christiania TV ønsker at være anonym, men direkte adspurgt, siger han til politiken. dk, at han faktisk heller ikke er i stand til at høre, hvad betjenten siger på optagelser, selv om han har hørt sin egen optagelse flere gange.

Han håber dog på, at en lydtekniker vil kunne få noget ud af optagelserne.

Stigende politibrutalitet
Pressemødet formede sig først og fremmest som en længere fremvisning af tv-optagelser, som skulle dokumentere Kaos TV’s pointe om stigende politibrutalitet, som tv-stationen mener finder sted.

Eksempelvis viste han optagelser, af en betjent som skyder en cyklist i ryggen med en gasgranat på kort afstand under en demonstration i nærheden af Christiania.

Alle måbede
Da Lasse Andersen hen mod slutningen af mødet »endelig ville præsentere sagens kerne« – de ukendte optagelser – endte det med, at de fremmødte sad måbende tilbage.

Optagelserne bragte ingen afklaring.

Fotografen kan høre det
Alligevel fastholdt Lasse Andersen, at han på den hidtil ukendte optagelse kan høre, at betjenten siger de efterhånden berømte ord: »Kan du fatte det, perker?«

»Men udtalelserne ligger meget lavt og skal renses og fremkaldes af en lydtekniker, for at kunne træde ordentligt frem«, tilføjede han.

Bringer ikke sandheden
Lasse Andersen afviser, at han har overdrevet indholdet på de ukendte optagelser for at få pressen til at interessere sig for optagelserne af politiets fremfærd.

Sætter du ikke din troværdighed og din sag over styr, når du siger, at du kommer med nye oplysninger og så alligevel ikke gør det?

»Vi kommer med nye oplysninger, men I har bare ikke bragt sandheden«, siger Lasse Andersen.
http://politiken.dk/indland/article647609.ece

Mere kommer igen hvis jeg hører nyt i sagen.

One thought on “Perle eller perker?

  1. piphans

    hvor er jeg glad for at jeg så denne pressekonferrence for 1 times tid siden.

    politimanden som siger perker har lige hevet zam zam ud af demoen fordi zam zam bærer en pacemaker, her spørg zam zam hvorfor man ikke må være vred, hvilket får politimanden til at skubbe ham tilbage til demoen og skubber ham 2 gange i brystet hvor pacemakeren sidder.

    så fik jeg forklaret det uden at svine politikkens udsendte journalist til som var mødt op til pressemødet.

Comments are closed.